Naturligt, Dokumenteret, Bæredygtigt

STÆRK DANSK VIRKSOMHED

Pharmaforce er en dansk virksomhed grundlagt i 2005, som udvikler og sælger produkter indenfor en lang række områder, som f.eks. forebyggelse og behandling af underlivsgener hos kvinder, mave- og tarmproblemer, dehydrering, overgangsaldergener samt meget mere.
Vi sælger vores produkter i Danmark og Sverige samt i Finland via vores partner Sabora Pharma. 

Selvbehandling
Vi tilbyder vores kunder produkter til selvbehandling og forebyggelse af simple sygdomme.

Mange af vores produkter giver vores kunder mulighed for at behandle sig selv uden at det belaster kroppen med ubehagelige bivirkninger. 
Det gælder f.eks i say: intimprodukter til behandling og forebyggelse af bl.a. vaginale infektioner og andre vaginale gener.

Pharmaforce’s produkter til selvbehandling er klinisk dokumenteret, virker lokalt og understøtter de naturlige processer i kroppen.

Naturlige ingredienser
Vi tilstræber, at vores produkter så vidt muligt er baseret på naturlige ingredienser og at de er dokumenterede til behandling i de mængder, der er i produkterne.
Naturen er smuk, overraskende og kreativ. Den er rig og generøs samt en kilde til innovation og effektivitet. Det giver os mulighed for at tilbyde vores kunder behandlinger med naturlige dokumenterede og effektive ingredienser.

Bæredygtighed 
Vi sætter en ære i, at vores råvarer er af høj kvalitet og at ingredienserne høstes etisk forsvarligt for at tilgodese både social og miljømæssig integritet på vækststedet. Vi stiller krav til, at vores leverandører af ingredienser har høje standarder og agerer etisk forsvarligt. Vi samarbejder bl.a. med danske Chr. Hansen A/S, som i 2019 blev kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed, og som leverer mælkesyrebakterier til både Femidur og Zelactin produkterne.
Vores ECO. produkter er certificerede veganske og cruelty free samt næsten alle produceret uden palmeolie. Ligesom vores VeriGentle intimservietter selvfølgelig er bionedbrydelige.Du kan læse mere om alle vores produkter på de enkelte produktsider.

ESG-Policy
Du kan downloade vores ESG-Policy her:

Kvalitet 
Vi stræber efter altid at kunne levere produkter af højeste kvalitet i både indhold, dokumentation og effekt. Vores serie af ørepropper fra franske Quies, er et godt eksempel på produkter, som af mange ikke betragtes som værende meget forskellige, men hvor Quies ørepropperne er produceret af den højeste kvalitet af materialer med henblik på at opnå den bedste effekt og brugeroplevelse.
Vi ønsker at samarbejde med producenter og leverandører, som ligeledes stræber efter at kunne levere produkter og service af højeste kvalitet. 

Medarbejdere
At være en del af Pharmaforce er en livsstil. For at kunne formidle kvaliteten af vores produkter er det vigtigt, at alle er engagerede og motiverede. Vores medarbejdere bliver grundigt uddannede og holdes ajour med den nyeste viden og videnskabelige resultater inden for vores produktområder. Vores samarbejdspartnere er bredt repræsenteret inden for sundhedssektoren og stiller store krav til vores viden. 
Alle har ansvaret for, at Pharmaforce af omverdenen, bliver betragtet som et seriøst firma med engagerede og dygtige medarbejdere.

JOB HOS OS
Vi har p.t. ingen ledige stillinger, men hvis du er interesseret i at arbejde hos Pharmaforce er du altid velkommen til at kontakte os, da vi fra tid til anden har brug for konsulenter der kan arbejde på freelance basis i et nærmere defineret distrikt. Du skal have branchekendskab specielt indenfor apotekssektoren. Hvis du vil vide mere, så send os en e-mail og fortæl lidt mere om dig selv.