ECOLYTE® 
elektrolytopløsning

Til håndtering af væske- og elektrolytmangel i alle aldre, forårsaget af diarré eller opkastning.

ECOLYTE® er en elektrolytopløsning, der anvendes til ernæringsmæssig håndtering af væske- og elektrolytmangel forårsaget af diarré og opkast.

Færdigblandet, klar til brug hypo-osmolær (248,38 mOsm/L) oral rehydreringsopløsning på 500 ml. 

ECOLYTE® produkterne er klar til brug og dermed er der sikkerhed for at osmolariteten i rehydreringsvæsken er korrekt. Der skal derfor ikke tilsættes yderligere væsker (saft, juice) eller andet til opløsningen, da elektrolytterne i ECOLYTE® er sammensat specielt til at afhjælpe væske og elektrolytmangel forårsaget af diarré eller opkastning.

ECOLYTE® 500 ml. markedsføres i 4 varianter:

  • Æblesmag med naturlig aroma og naturligt sødestof (v.nr. 220661) 
  • Citronsmag med naturlig aroma og naturligt sødestof (v.nr. 220662)
  • Jordbær og hindbærsmag med naturlig aroma og naturligt sødestof (v.nr. 222155)
  • Neutral smag uden sødestof (smager salt) (v.nr. 220663)

Indeholder ingen kunstige sødestoffer eller farvestoffer. Opløsningen indeholder ikke laktose eller gluten. Frugtsmags varianterne er sødet med Steviol glykosider for at gøre indtagelsen af produkterne nemmere.  

Dosis og anvendelse
ECOLYTE® anvendes som anvist af læge eller sundhedsperonale. Hvis ikke andet er angivet, kan nedenstående vejledende dosis anvendes.

  • Dosis pr. diarrè eller opkastning: 120-140 ml, dog for børn under 10 kg: 60-120 ml.
  • ECOLYTE® er klar til brug og skal IKKE opblandes yderligere.

Opbevaring
ECOLYTE® opbevares ved stuetemperatur. Efter åbning kan produktet holde sig 3 dage i køleskab. ECOLYTE® smager bedst afkølet.

ECOLYTE® kan købes på apoteket og online. Vejl. udsalgspris kr. 72,00.